Det vrimlede med unger i Oksbøllejren. Nogle var der fra starten, nogle kom til, efterhånden som de øvrige lejre i Danmark blev tømt, og andre blev født i lejren. De fleste børn var der med deres mødre og søskende, andre havde mistet både mor og far under krigen. De forældreløse børn i Oksbøllejren var der i reglen med familiemedlemmer som bedsteforældre, onkler og tanter. De forældreløse eller uledsagede børn blev anbragt i særlige børnelejre som eksempelvis Kastrupfortet på Amager.
Da børnene kom fra et krigshærget land, var kontrasten til lejrlivet ganske stor. Her var primitive men ordnede forhold, og børnene var utvivlsomt også dem, der bedre end nogen andre fandt sig bag pigtråden.
Der skulle noget til at holde styr på alle de børn, og de skulle helst ikke gå glip af skolegang, bare fordi de var havnet som flygtninge i Danmark. Der blev derfor oprettet både børnehaver og skoler, og på legetøjsfabrikken og i systuen kreerede arbejdende mødre og lejrens ældre mænd legesager af næsten ingenting.
Når et barn blev konfirmeret, trådte det bogstavelig talt ind i de voksnes rækker og fik arbejdspligt i lejren. Også i statistikkerne tælles børn over fjorten år som voksne. I august 1946 var 35 procent af Oksbøllejrens befolkning børn. Da var indbyggertallet på sit højeste, nemlig ca. 35.000 flygtninge. 4.500 af dem var børn under seks år, og 7.700 var mellem seks og fjorten år gamle.
De yngste børn, der voksede op i flygtningelejrene er i dag over 60 år gamle og de ældste omkring 75 år gamle.
Kathrine Krake › Printversion
