Hvem var danskeren? I 1945 var stemningen i Danmark efter fem års besættelse anti-tysk. Derfor var det heller ikke populært at give udtryk for sympatier for de tyske flygtninge offentligt. Således var der hos den almindelige dansker, der ikke var i berøring direkte med flygtningene næppe heller den store velvilje til at hjælpe fjenden mere end højst nødvendigt.
De danske myndigheder var samtidig interesserede i, at tyskerne ikke blev genstand for offentlig debat. Det var problematisk nok, at de københavnske skoler i 1945 stort set var lukkede, fordi de var fyldt med flygtninge. Der var dog intet andet for de danske myndigheder at gøre end at følge briternes diktat om, at flygtningene på den ene eller anden måde skulle blive i landet. Myndighederne fik efterhånden de tyske flygtninge ud af den danske offentlighed og de sidste par 1947-49 spillede de ingen nævneværdig rolle i den danske debat.
De danskere, der direkte havde berøring med flygtningelejrene i kraft af deres profession enten som vagter og håndværkere, er naturligvis også dem, der lærte de tyske flygtninge bedst at kende. Det er oftest her, man støder på medlidenhed og forståelse for den svære situation, som mange af flygtningene befandt sig i.
Af John V. Jensen >Printversion
