Kvinderne var i overtal i flygtningelejrene. Det hang naturligvis sammen med, at mændene gjorde krigstjeneste. Det gjaldt også yngre mænd ned til omkring 16 år. De jævnaldrende piger fra 14-15 år til omkring 20 år udgjorde derimod en større gruppe. Pigerne var over konfirmationsalderen, ugifte og barnløse.
De unge piger udgør en særlig gruppe af flygtninge, bl.a. de i kraft af deres alder ofte husker mere om tiden og forholdene lejrene, end de der var børn. Samtidig oplevede de unge barnløse og ugifte mødre også opholdet fra et andet perspektiv end de kvinder, der stod med ansvaret for deres familie ve og vel.
De unge piger havde efter de var fyldt fjorten arbejdspligt og blev herefter betragtet som voksne. Det er derfor svært at sige nøjagtigt, hvor stor en andel de 14-20-årige kvinder udgjorde af de 17.300 kvinder over 14 år, der boede i Oksbøllejren, da den var størst i sommeren 1946.
I mange flygtningelejre også i Oksbøllejren oprettede man ungdomsorganisationer, hvor der blev holdt studiekredsaftner, diskussionsmøder, dyrket idræt og danset. Ikke mindst skal kurserne i selskabsdans skal have haft en gavnlig virkning på militarismen som ikke mindst drengene var blevet indpodet i Hitler Jugend.
De mange unge piger (og drenge) mellem 14 og 20 år, der opholdt sig i flygtningelejrene er i dag omkring 75 og 80 år gamle.